Jord, Kalk og Gødning
Gødning
For at planter kan vokse, behøver de bla. lys, varme, vand, kuldioxid og en lang række
næringsstoffer. Næringsstofferne transporteres sammen med vand fra jorden op til planternes
overjordiske dele, hvor de bruges til at opbygge nye celler, så planterne kan vokse, holde sig
ranke og sætte blomst eller frugt. Uden næring intet udbytte – så enkelt er det.
Sådan får du det bedste resultat
1. Gød regelmæssigt, men ikke oftere end der anbefales på emballagen
2. Undersøg hvor mange gram eller kg, der går til 1 liter gødning (1 liter Nitrophoska vejer
ca. 1,1 kg)
3. Undersøg, hvor langt (antal m2) 100 gram rækker, 1.000 gram eller 1 kg gødning inden du
starter.
Vurdér, hvor stort et areal (antal m2) du skal gøde, inden du starter.
4. Udspred gødningen med hånden eller en minigødningspreder.
Er du i tvivl, om du skal gøde eller ej, så vurder om planten er frodig og sund. Test-kit kan
købes, men resultatet kan være svært at tolke for en almindelig haveejer.
Hvilken gødningstype skal du vælge:
For planterne er det uden betydning, om den næring de skal bruge tilføres som organisk eller
mineralsk gødning. Det vigtigste er, at næringsstofferne findes i de rette forhold og mængder.
Måske fortrækker du organisk gødning (Animix) til blomster- og køkkenhaven og mineralsk (Trim) til
plænen. Det afhænger af din personlige vurdering af, hvad der er bedst for netop din have.
Hvad er organisk gødning?
Organisk gødning fremstilles af planterester eller husdyrgødning. Organisk gødning, som
f.eks. Animix har en langtidsvirkende effekt, fordi det organiske materiale skal omdannes i jorden
til planteføde. Planterne har glæde af den løbende udskillelse af næringstoffer, og den organiske
gødning gavner jordbundens mikroorganismer. Det betyder, at jordens struktur bliver lettere og mere
porøs, hvilket er en fordel for udviklingen af planternes rødder og derved for den enkelte plantes
vækst. Med organisk gødning skal man dosere kraftigere, da organisk gødning er mindre koncentret.
Hvad er mineralsk gødning?
Mineralsk gødning fremstilles af naturligt forekommende råstoffer, som udvindes fra
jordens undergrund. Hvor organisk gødning først skal omdannes i jorden til de næringsstoffer,
planterne har behov for, så er mineralsk gødning "fast-food" for planterne. Mineralsk gødning er
meget let opløseligt og optages hurtigt af planterne. Derfor bør mineralsk gødning tilføres flere
gange i løbet af vækstsæsonen.
De mest populære havegødninger som
Trim
Plænegødning og Nitrophoska er - modsat de billige gødninger på markedet - samgranulerede. Det
betyder, at hvert enkelt gødningskorn altid indeholder netop det forhold mellem N, P og K, som
posens talkombination angiver. F.eks. NPK 12-5-14 i hvert korn. Det sikrer en jævn fordeling af
næringsstofferne og et mindre gødningsforbrug.
Udover næringsstofferne indeholder gødningsprodukterne almindelig kalk, der binder det
enkelte korn sammen i den rette størrelse og form. Andre gødninger kan være mekanisk blandede. Det
betyder en blanding af N-korn, P-korn og K-korn. Anvender man mekanisk blandede gødninger, er der
risiko for at gødningen spredes så ujævnt, at planterne får forskellige vækstvilkår.
Lidt om næringsstoffer…
KVÆLSTOF (N) er vigtigt for bladenes og stilkenes vækst. Planter behøver meget kvælstof, og
er der mangel på kvælstof, bliver bladene gule og blomsterne små. Gives der for meget kvælstof,
vokser planten for hurtigt, hvilket mindsker blomstringen og udbyttet. Hvis man tilfører planten
for meget kvælstof i efteråret, bliver de let ofre for vinterkulde.
FOSFOR (P) betyder meget for blomstring og udbytte. Fosfor-mangel giver små planter med
violet anstrøg. Blomsterne bliver små og rodnettet svagt. Danske jorde har normalt et passende
indhold af fosfor, hvorfor der ofte vil være et lavere indhold af dette i de fleste NPK gødninger.
Overdosering forekommer derfor sjældent.
KALIUM (K). spiller en central rolle for planternes vandbalance. Derfor minder
mangelsymptomerne om symptomerne ved vandmangel, dvs. reduceret saftspænstighed og pjusket
udseende. Ved stærkere mangel får bladene visne rande og ruller indad.
CALCIUM (Ca) har betydning for styrken i stængler og rodudvikling. Skud, der udtørrer er
typiske tegn på mangel. De mest almindelige symptomer på calciummangel er f.eks. "pletsyge" hos
æbler og brune kanter på salatbladene.
MAGNESIUM (Mg) bruges i store mængder og indgår i de grønne blade som vigtig bestanddel af
det grønne farvestof klorofyl. Mangel på magnesium viser sig som pletter på bladene, grønne
bladnerver og gullige bladplader.
SVOVL (S) påvirker afgrødens kvalitet og smag. Svovl er særlig vigtigt, idet det frembringer
f.eks. kål- og løgplanters aroma. Svovl udvaskes let, så alle afgrøder bør tilføres svovl ved
vækststarten i foråret. Mangler planten svovl, optages og udnyttes kvælstoffet ikke optimalt,
væksten går i stå, udbyttet reduceres, og kvaliteten forringes.
Symptomerne på svovlmangel ligner symptomerne på kvælstofmangel, men ved svovlmangel lysnes
plantens yngste blade først.
BOR (B) påvirker blomstringen og frøenes udvikling. Bormangel optræder mest i rodfrugter, dvs
gulerødder får sprækker og bliver deforme, rødbeder får ru overflade og knuder. Bor bør doseres med
forsigtighed, eftersom bor i alt for store mængder er giftigt for planterne.
KOBBER (Cu) bidrager, ligesom magnesium, til planternes optagelse. Mangel på kobber er
kendetegnet ved, at de yngste blade blegner i spidsen og langs kanterne. Symptomerne er er
tydeligst i en tørkeperiode.
MANGAN (Mn) er ligesom jern vigtig for dannelsen af klorofyl. Mangelsymptomerne minder om de
symptomer, der er ved jernmangel, foruden at bladene punktvis gulnes mellem bladnerver.
JERN (Fe) bidrager til fremkomsten af klorofyl og ved mangel vil den grønne farve ikke
eksistere. Normalt findes der tilstrækkeligt med jern i jorden. Det første symptom på jernmangel
er, at de yngste blade gulnes mellem bladnerverne. Jern har desuden en svidende effekt på mos i
plænen samt, at det giver græsset en dybgrøn farve.
MOLYBDÆN (Mo) er vigtig for proteindannelsen. Mangel på molybdæn har lignende symptomer som
ved kvælstofmangel. Bladene bliver lyse med opadrullede rande, hvorefter væksten går i stå.
ZINK (Zn) er vigtig for plantevæksten. Hvis planterne får for lidt zink, bliver bladene
lysgrønne eller gule. Zinkmangel forekommer sjældent, da det skal bruges i forsvindende små
mængder.
