Jord, kalk og gødning
Kompost
Kompost har en særdeles gavnlig effekt på jordens struktur og bakterieliv. Brug af kompost
tilfører muldstoffer, hvilket resulterer i, at en sandet jord bliver bedre til at holde på både
næringsstoffer og vand. En lerjord er normalt både god til at holde på vand og næringsstoffer. Til
gengæld bliver den let klistret, hvis den er våd og hård, eller hvis den er tør. Her kan kompost
hjælpe med at gøre jorden mere porøs og lettere at arbejde med. Næringen i kompost er
langsomtvirkende, ubalanceret og ikke høj nok til dække planternes behov. Derfor skal man tilføre
gødning, hvis man vil have det fulde udbytte af komposten.
Forskellige typer kompost
Køkkenaffald:
Alt grønt, dvs. rester fra frugter og grønsager, afskårne blomster og kasserede potteplanter,
kaffegrums, filtre og endog brugt køkkenrullepapir. Anvend ikke madaffald, da det kan give en
ubehagelig lugt, og tiltrække rotter og ræve.
Haveaffald:
Stort set alt haveaffald anvendes. Der er dog en risiko for, at ukrudtsfrø og svampesygdomme
kan overleve i kompostbeholderen. Derfor er det en fordel ikke at anvende planter, der har været
udsat for svampeangreb, eller ukrudtsplanter med frø eller planter, der er kendt som aggressivt
rodukrudt. Kviste og mindre grene kan anvendes i bunden af komposten for at sikre lufttilførsel til
komposten. Større grene – fra nåletræer – anvendes ikke, da de ikke kan omsættes på rimelig tid.
Pasning
Formuldningsprocessen foregår bedst, hvis komposten har den rigtige fugtighed. Er den for
våd, sker der en forrådnelse, og komposten kommer til at lugte derefter. Hvis komposten er for tør,
går omsætningen i stå.
For at få den rigtige blanding af fugt- og vandindhold i komposten, er det godt at blande de
forskellige plantedele godt. F.eks. bør tætte materialer som køkkenaffald og græs blandes godt med
grovere materialer som småkviste, vissent løv m.v.. For at få omsætningen til at gå hurtigere, kan
der tilsættes kalksalpeter. Kalksalpeter fungerer som næring for de mikroorganismer, der arbejder i
komposten og forhindrer samtidig, at komposten bliver sur.
Kompostpladsens placering.
Kompost trives bedst i læ og skygge, hvor der ikke er for store temperatursvingninger. Her
vil komposten heller ikke så let tørre ud. Beholderen kan så enten placeres nær
renovationsstativet, køkkenet eller køkkenhaven, afhængigt af hvad der passer bedst ind i dine
rutiner. Giver haven store mængder haveaffald, er det praktisk, at den står et strategisk sted i
haven.
I alle tilfælde er det godt med god plads omkring komposten, så der er mulighed for at vende
med en trillebør, og plads til at stikke kompostbunken om. En kompostbeholder skal være åben i
bunden, så vandet kan løbe af, og så der er fri passage for regnorme og andet kravl, der arbejder i
komposten. Er der meget køkkenaffald bør der dog være et net i bunden, så mus og rotter ikke kan
kravle op i beholderen.
Traditionel bunkekompostering
Den "gammeldags" form for kompostering foregår ved, at haveaffaldet løbende lægges
i en bunke i et hjørne af haven, hvor det så langsomt får lov til at ligge og formulde.
En gang om året (eller hvert andet/tredie år) vendes bunken, og den nederste formuldede
kompost kan så anvendes i haven, mens resten af komposten bruges i opbygningen af en ny
kompostbunke. Komposteringen foregår ret langsomt, og kræver meget plads, men behøver til gengæld
et minimum af pasning.
Varmekompostering
Den såkaldte varmkompostering er en mere effektiv udgave af den traditionelle kompostering,
og overgangen mellem de to former kan være ret flydende. Varmkompostering laves bedst i en
beholder, der er mere eller mindre lukket i siderne, så den bedre kan holde komposten fugtig. Den
skal passes og plejes med vand og næringsstoffer, så temperaturen kan komme op på 60-70 grader C,
og omsætningen kan ske hurtigt. Det sikrer, at ukrudtsfrø og skadelige svampe går til grunde.
Ormekompostering
Der findes orme i alle typer for kompost, men med en egentlig ormekompostering forstås
kompostering i en lukket beholder, der tilsættes små røde brandorme, der så langsomt omsætter
materialet. I de to andre former for kompostering er det overvejende mikroorganismer, der står for
omsætningen. Ormekompostering i en lukket beholder er specielt god til køkkenaffald, da den
forhindrer dyr i at få adgang til komposten, og mindsker de lugtgener der kan komme med
køkkenaffaldet. Denne kompost er også meget næringsrig, og det er en nem komposteringsmetode, der
ikke kræver meget plads. Man skal blot sørge for, at der jævnligt kommer friske forsyninger til
ormene, og at komposten ikke bliver for tør.
