Eftersåning
Ny græsplæne eller eftersåning af den gamle?
Det er det valg, som mange haveejere må foretage, når havesæsonen
starter. En græsplæne med masser af mos og ukrudt, der virker åben og uensartet grøn, skriger på
hjælp!
Eftersåning kan være en nem og sikker vej til at få sin smukke
græsplæne tilbage, men det forudsætter to ting:
1. At jorden ikke er for komprimeret efter mange års aktiviteter på
plænen.
2. At plænen er jævn og uden huller.
Efterså med
Trim Plænegræs Villa Turf. På den måde fornys græsplænen med en ny generation af
plænefrø, som er langt mere langsomtvoksende og tættere end for 20 år siden. Det sikrer, at du får
en flot prydplæne og en stærk brugsplæne med mindre plads til mos og ukrudt. Det er vigtigt, at
efterså hele den eksisterende plæne for at få et ensartet udseende - og altså ikke kun, hvor der er
åbne pletter. Eftersåning kan med fordel ske sammen med et lag plænedress (sandmuld), hvilket giver
en bedre fremspiring af frø.
Vejen til en flot græsplæne med eftersåning er enkel:
1. Arealet køres over med en plænelufter/vertikalskærer. Husk at
klippe græsset først.
2. Riv alt dødt materiale væk fra græsplænen.
3. Så
Trim Plænegræs Villa-turf . 1,5 til 2,5 kg pr. 100m2.
4. Gød med
Trim
Plænegødning. 2.5 kg pr 100m2.
5. Plænen klippes og vandes efter behov.






