plænen
Problemer med plænen
Slidt og gul plæne
En gul græsplæne kan godt skyldes, at jorden mangler det basale
næringsstof – jern. Problemet forekommer hyppigst på lette jorde, og når der er rigeligt kalk i
jorden. Et meget typisk problem under danske forhold.
En kur med Trim Jernvitriol vil afhjælpe problemet, da gødningen
indeholder ekstra meget jern, der giver græsplæner deres grønne og saftige udseende tilbage.
Bemærk: Jernvitriol vil sortfarve dele af plænen (mosset). Det skyldes, at surhedsgraden i de
øverste jordlag ændres. plænegødningen vil dog stimulere græsvæksten og lukke de huller, hvor der
tidligere var mos.
Mos
Mos er tegn på manglende gødning, sur jord eller for lidt lys. Mos
undgås bedst ved regelmæssig brug af gødning, Hvis jorden er sur, optages gødningen imidlertid
dårligt. Derfor skal der også kalkes med Trim Perlekalk for at hæve jordens reaktionstal. Hvis
mosset har taget overhånd, behandles med mosfjerner, bedst om efteråret og i forårsmånederne.
Herefter kan man om nødvendigt så græs på ny. Mos fjernes med Jernvitriol. Hvis man ønsker at få
fjernet både mos og ukrudt, kan det gøres i én arbejdsgang med Trim Plænerens.
Ukrudt
Vil man have en ensartet grøn, tæt og slidstærk græsplæne, må man
sørge for, at plænen er fri for ukrudt. Ukrudt konkurrerer med græsset om voksepladsen, men passer
man sin græsplæne med gødning i vækstperioden, regelmæssig klipning i den rette højde, vanding af
græsset inden tørkeskader opstår, så kan man af naturlig vej godt holde ukrudtet væk. Har ukrudtet
derimod overtaget, kan det blive nødvendigt at bekæmpe ukrudtet med Trim Plænerens eller Toxan
Plænerens
Mælkebøtter
er svære at bekæmpe med håndkraft pga. den kraftige pælerod. Hertil
kommer, at mælkebøtter hurtigt breder sig over store afstande med karakteristiske frø, som spredes
med vinden. Kan bekæmpes effektivt med Trim Plænerens eller Toxan Plænerens
Kløver
Har man den karakteristiske hvidkløver i plænen, bliver græsplænen
hurtigt plettet, da kløveret breder sig hurtigt på græssets bekostning. Kløver i græsset er tegn på
manglende gødning og fugtighed. Kan bekæmpes effektivt med Trim Plænerens eller Toxan
Plænerens
Vejbred
Bredbladet vejbred er flerårigt ukrudt med bladroset og korte
trævlerødder. Planten formerer sig ved hjælp af frø, og vejbred stjæler næring fra græsset. Kan
bekæmpes effektivt med Trim Plænerens eller Toxan Plænerens.
Bellis (tusindfryd)
Er en lille tæt plante med små hvide blomster og gul midte. Er meget
vanskelige at komme af med, fordi den kan tilpasse sig regelmæssig pleje af græsplæne, ved at vokse
og blomstre under klippehøjde. Bellis trives bedst i sur jord og kan forebygges ved at kalke med
Trim Perlekalk. Her og nu bekæmpes bellis med Trim Plænerens eller Toxan Plænerens.
Ærenpris
Er en 10-30 cm høj spinkel plante, der får ganske kønne, små
blomster, men problemet kan tage overhånd og efterlader en plettet plæne, som ikke er slidstærk.
Kan bekæmpes effektivt med Trim Plænerens eller Toxan Plænerens.
Sygdomme
Der kan være mange årsager til sygdomme i plæner. De typiske tegn er
forandring i vækst, sårvækst og visne eller døde plantedele. Sygdomme kan være fysiologiske som
følge af gødningsmangel, dårlig dræning, tørke, skygge, svidning, frostskader etc. eller de kan
opstå som følge af smitte fra en svamp, hvor de to mest almindelige er nævnt her.
Sneskimmel
Viser sig som gule pletter efter snedække. Senere på foråret bliver
græsset brunt og cirklerne større, samtidig med, at yderkanten af pletterne dækkes af en let
skimlet belægning. Fej og luft græsset som bør belastes så lidt som muligt i vinterperioeden
Hekseringe
Ses på sommeren med ringe af frodigt græs. Sidst på sommeren kommer
sporehobene (svampene) op til overfladen, og viser sig som "svamperinge". De optræder optræder
sporadisk og gror bort fra midten til de sidst vokser ud af græsplænen. Kan ikke bekæmpes, da
svampenes underjordiske dele ligger for langt nede i jorden. Gødning med Trim Plænegødning kan
forbygge problemet på længere sigt.
Skadedyr
De mest hyppigt forekommende skadedyr i græsplænen er beskrevet
her
Stankelbenslarver
Et problem som først viser i løbet af sommeren, hvis græsset bliver
gult og går ud i pletter. Stankelben lægger deres æg i plænen sidst på sommeren og den benløse grå
larve æder rødderne nedefra om vinteren. Kan bekæmpes med et skadedyrsmiddel i
september/oktober
Gåsebillens larver
Optræder ikke så tit som stankelbenslarver. De forekommer typisk på
lette jorde hovedsageligt i Jylland. Kan bekæmpes med
Trim mod Gåsebiller.





