Skadedyr i huset
Mus
MusFår man besøg af mus inden døre, kan der som regel være tale om to arter:
Husmusen (Mus musculus) eller halsbåndmusen (Apodemus flavicollis). Andre musearter kan forvilde sig ind i huse, men de kan ikke trives der ret længe.
Husmusen
Grålig ensartet farve. Hoved og krop måler tilsammen 8-9 cm, mens halen er lidt kortere. Fra midten af august begynder disse husmus at søge ind i husene, og den største invasion sker gerne i midten af september. Husmus inde i bygninger kan formere sig hele året rundt med 4-8 unger i hvert af op til 5-6 kuld i løbet af et år.
Halsbåndmusen
Er mørkebrun på oversiden, mens undersiden er kridhvid. Er større end husmusen, for hoved og krop måler tilsammen 10-12 cm, og halen er noget længere end resten af dyret. Den er først og fremmest knyttet til skove, men er også almindelig i parker og haver med spredte træer og buske. Bor man i nærheden af skov, er der altså større sandsynlighed for, at man får besøg af halsbåndmusen. De invaderer husene hen imod slutningen af november
Begge musearter klatrer fremragende og kan finde fordfæste på en rå mur. Her kan de presse sig igennem en revne på kun 7 mm. Begge arter er altædende, selvom de foretrækker frø og kornprodukter. I almindelige beboelseshuse har musene reder i isoleringen i hulmure, på lofter og under gulve, og de foretrækker ofte let adgang til køkkenet. I tomme sommerhuse kan de tage til takke med så forskellige ting som sæbe, stearinlys, kit og lignende. Her kan det også gå hårdt ud over sengetøj, gardiner, møbler, træværk osv, som gnaves i stykker og blandt andet benyttes som redemateriale. Gnav på elektriske installationer kan medføre kortslutning og brand. Forurening af fødevarer med ekskrementer og urin kan desuden indebære en vis smittefare.
Bekæmpelse trin for trin
Hold kældervinduer lukkede og sørg for at alle ventilationsåbninger er forsynet med finmasket galvaniseret trådvæv. At alle rørgennemføringer er lukkede, at døre slutter tæt. Lodrette rør kan forsynes med en metalskærm, der rager 5 cm ud, og som musene ikke kan forcere. Hvor det er praktisk gennemførligt, vil en 20 cm bred stribe af hård, blank maling ca. 1 m oppe på muren forhindre musene i at klatre op.
Alle madvarer opbevares i køleskabe eller i lukkede metal- eller glasbeholdere, ligesom køkkenaffald ikke må være tilgængeligt for musene.
Luk af for smuthuller med sammenpresset finmasket metalnet eller ståluld, der presses ind i hullet, så der lukkes for musenes passage.
Inde i huset udryddes musene ved hjælp af en Snap musefælde, der er forsynet med langtidvirkende lokkemad. Man skal ikke spare på antallet af fælder - hellere mange fælder i få dage end få fælder i mange dage.
Anvendelse af musegift inden døre vil meget ofte medføre, at døde mus, der ligger på utilgængelige steder, udvikler en meget ubehagelig stank, ligesom de kan blive udklækningssteder for f.eks. spyfluer og flæskeklannere.
Udlæg små depoter af Ratak Musekorn udendørs fra medio august langs husets sokkel, hvor musene leder efter indfaldsveje. Afskærm mod vind og vejr og mod, at fugle og andre dyr får fat i kornene, placer giften i et plastrør eller under et bræt. Jo flere depoter man anbringer, jo større er chancen for at holde huset fri for mus.
Rotter
Når man herhjemme taler om rotter, er det næsten altid den brune rotte (Rattus norvegicus) - også kaldet vandrerotten.
Den brune rotte har en samlet længde på 45 cm, hvoraf de 20 cm er hale. Vægten af en voksen han er ofte 250-300 gram, mens hunnen normalt vejer lidt mindre. I milde vintre og inde i bygninger kan rotten formere sig hele året, og i gennemsnit får en rottehun 3-5 kuld om året, hvert med 4-12 unger. Rotten klatrer og svømmer udmærket, men dens vigtigste redskaber er dog de store fortænder, som kan gnave i alt, der er mindre hårdt end jern.
Rotterne kan trænge ind gennem ødelagte ventilationsriste eller defekte eller åbne kældervinduer. I langt de fleste tilfælde viser det sig dog, at problemet stammer fra fejl ved afløbene fra husets køkken, bad eller wc. Nogle gange kan man ligefrem mærke kloaklugt på grund af fejlen, men mange gange er det kun rotternes rumsteren, som fortæller, at der er noget galt.
Rotter på loftet kan være fremkommet ved at klatre på læmure eller ved nedløbsrør. Det sker ret ofte, at de klatrer op ad espalierplanter, som er groet helt op til tagkanten - og det klares ved at skære planterne godt tilbage.
Rotter uden for huset kan være strejfrotter, som holder til i udhus, brændestak eller kompost, og de lever tit højt på det foder, der er lagt ud til havens fugle. Det klares normalt nemt af kommunens giftudlægger, når man bare sørger for, at der ikke er andet end giften at æde for rotterne. Men også her stammer de tit fra kloakken
.
Bekæmpelse
Når det gælder bekæmpelse af rotter, siger rottebestemmelserne (Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 23. juni 2001) helt klart, at det er noget, kommunen skal tage sig af, mens husejeren til gengæld har pligt til at holde bygningerne i forsvarlig rottesikret stand og sørge for, at der er rimelig orden m.v., så man ikke giver rotterne for gode levemuligheder.
Alle ejendomme i landzone bliver besøgt af rottebekæmperen to gange årligt, mens ejendomme i byzone kun får foretaget bekæmpelse, hvis man anmelder rotter til kommunen.
Drejer det sig om kloakrotter er grundejeren også forpligtet til at holde afløb og installationer i orden inden for ejendomsskellet.
I alle tilfælde, hvor man konstaterer rotter, skal man straks henvende sig til kommunekontoret (normalt Teknisk Forvaltning), og der vil så herfra blive sendt en sagkyndig ud for at se på forholdene og foretage den egentlige rottebekæmpelse. Ifølge bekendtgørelsen må bekæmpelse af rotter med kemiske midler kun foretages af autoriserede personer eller deres ansatte.
Til rottebekæmpelse kan man anvende en god smækfælde, som bedst anbringes ved en væg, da rotterne altid vil løbe langs med væggene og ikke ude på gulvet. Til madding kan man f.eks. bruge en klat leverpostej, et stykke pølse eller brød, en rosin eller mandel, der er sat grundigt fast. Fælderne skal ofte stå 5-6 dage eller mere på samme sted - man skal endelig ikke flytte rundt med dem - inden de mistroiske rotter tør give sig i lag med dem. Har der været "bid", skal man ikke vaske eller skolde fælden, inden man igen sætter den op; det gør den kun mindre tiltrækkende for rotterne.
