Bladlus (Aphidoidea)
Bladlus er en de mest almindelige skadedyr og er grønne eller sorte. Ved bladlusangreb krøller bladene og svinder ind. Bladlus befinder sig oftest under bladet og langs bladets kant og på blomstknopper. Bladlusens afføring danner honningdug, der kan være grobund for branddugssvampe og som gør bladene sorte.
Blomstertrips
Blomstertrips angriber bladene og suger saft af planten. Insektet er ca. 1-2 mm langt og kan være gulagtige eller mørkfarvede. Ved hårde angreb bliver bladene gennemsigtige.
Tæger (Heteroptera)
Tæger kan angribe blade, blomsterknopper og skud. De ramte blade får brune pletter, hvorefter de krøller sammen og svinder ind. Plantevæksten kan også blive hæmmet.
Øresnudebille (Otiorhynchus spp.)
Øresnudebillens ædeskader letgenkendelige, da de ligner ”billet-klip”. Billen er aktiv om natten og ses sjældent om dagen. Larverne lever i jorden og forvolder skade på rødderne.
Liljebladbille (Lilioceris lilii)
Denne bille er af slægten fritillaria. Billen er aktiv om natten, kan give store skader på planter. Det er vigtigt at øje med liljer i starten af sæsonen.
Skjoldlus
Der findes flere forskellige arter af skjoldlus, men alle er kendetegnet ved et at have et skjold, som indeholder hele lusen. Skjoldlus angriber både stængler og blade. Hårde angreb kan føre til at bladene bliver gule og planten i det hele taget ser døende ud.
Snegle
Snegle kan volde store skader på planter, især på mindre planter, på sommerblomster og på grøntsager. Sneglenes vilkår fremmes af fugt, hvor der kan opstå invasioner af snegle. Værst er dræbersneglen, men også agersneglen kan volde store skader. Snegle bør bekæmpes.
Mellus (div. Arter)
Lusen er gråhvid og sidder i klynger på og ved bladene. Lusen suger saft ud af planten og kan volde stor skade. Lusens tilstedeværelse medfører honningdug, som er grobund for svampesygdomme.
Spindemider (div. arter)
Ved angreb af spindemider bliver bladene hvidgule på oversiden. På undersiden og ved bladfæste kan man se et fint net, hvor spindemiden vil befinde sig. Insektet kan være gult eller røde og har 8 ben. Det er primært planter, der vokser i varme, der angribes. Bladene vil visne og falde af.
Hvide fluer (mellus)
Hvide fluer har delte vinger og angriber blade, hvorefter bladene bliver gule og gennemsigtige. Insektet vil sidde på undersiden af bladet sammen med laverne. Ved berøring af planten vil fluerne flyve. Rhodrondrendron angribes især.
Uldlus
På altanerne, udestuer og andre rum med store glaspartier formerer uldlusen sig ganske hurtigt på blade og ved bladfæste på planterne. Lusen er letgenkendelig, da den ligner en lille uldtot.
Rosencikade (Typhlocyba spp.)
Rosencikade angreb viser sig som hvidgule pletter på bladene, som senere vil blive misfarvede og falde af. Insektet vil oftest befinde sig på undersiden af bladet og hoppe ved berøring af planten. Insektet er relativt let at bekæmpe med insektmiddel.
Meldug
På bladende, bladstilk og blomsterstængel vil man kunne se en hvid mel-lignende belægning. Bladende vil senere blive brune. Når en plante er smittet, spreder svampen sig hurtigt, og kan føre til at planten dør.
Rustsvampe (Uredinales)
På blade og stængler vil der komme rustbrune og mørkebrune pletter, og den angrebet plantedel vil dø. Ved hårde angreb kan hele planten dø.




